Ridefysioterapi er udnyttelse af hestens varme og bevægelser i træningen. Hestens skridtgang overfører et bevægelsesmønster til patienten, som svarer til gangbevægelsen.
Derved trænes balance, muskelstyrke og koordination samtidig med, at stramme spastiske muskler afspændes.
Af sidegevinster opnås træning af bækkenbund og peristaltikken i tarmene samt blodcirkulation og vejrtrækning øges.
- Kort sagt - når man rider, bruger man hele kroppen - hver en muskel - hver en fiber! Balancen bliver hele tiden aktiveret og kropsbevidstheden forbedret.
Alle, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, kan få ridefysioterapi såfremt lægen skønner, at patienten kan have gavn af det.
Derudover kan blinde og svagt seende samt personer med Downs syndrom, autisme, cystisk fibrose, muskelsvind m.fl. få ridefysioterapi.
Der kræves altid en lægehenvisning, og behandlingen betales helt eller delvist af sygesikringen.
For mere info kontakt Maibritt på mobil 42 53 01 05.