Om klubben

HBR har eksisteret siden 1976, hvor Hanne og Asger Sørensen etablerede en rideklub lige uden for Hundborg by.

I 1981 flyttede klubben til den nuværende placering i Faddersbøl og ridehallen blev opført.

I sommeren 1995 blev klubben selvejende. Derfor ejes alle anlæg og bygninger i dag af klubbens støtteforening.

HBR har opdelt sine aktiviteter i to organisationer - henholdsvis bestyrelsen og støtteforeningen.

Rideklubbens bestyrelse står for den sportslige del: rideundervisning, handicapridning og stævneafholdelse.

Støtteforeningen varetager den daglige drift og vedligeholdelse af klubbens faciliteter.

HBR har en stabil og aktiv gruppe af bestyrelsesmedlemmer og ansatte/undervisere, og det er bare én af vores forcer. 

HBR er en rideklub som ikke kun kan bryste sig af stabilitet, hvad end det angår undervisere, bestyrelser og medlemstal - vi er en klub hvor alle er velkomne. Vi favner bredt, og gør os umage for, at alle medlemmer skal føle, at det er deres klub, og at de har mulighed for at bidrage og gøre en forskel. 

HBR er en klub, hvor der sker noget! Der er mange årlige aktiviteter, og derfor er den frivillige arbejdskraft er en meget stor og vigtig del af rideklubben. Sammen med vores godt og vel 100 medlemmer, gør vi selv en arbejdsweekend til et hyggeligt og sjovt arrangement.

Det er altid sjovest at løfte i flok!

Hundborg/Midtthy Rideklub | Egebaksandevej 3B, Faddersbøl, 7700 Thisted  | hundborgrideklub@gmail.com